Det er de små ting, der gør det. Hvad enten det er min afdøde mor eller mine højst levende – og livlige – sønner. Det er de små ting jeg altid vil huske: Duften af min mors sjal. Lyden af mine børn, der snorker let i søvne. Hvordan de skraldgriner, hvordan de surmuler. Hvordan de med stor appetit og vovemod kaster sig ud i nye opskrifter. Hvordan de vinker. Det er de små ting.

De kan ikke indfanges på skrift, de små ting; dertil er de for flygtige. De små ting kan ikke altid forklares eller deles med andre. Derimod kan de gemmes i det inderste kammer, når de er indfanget i yderøre, næsefløj og øjeblik.