Selvfølgelig hedder jeg noget andet, men det er ikke relevant her. Jeg er levende, og det er alt der betyder noget lige nu. Og her. Og al den tid jeg har her, indtil det øjeblik jeg ikke trækker vejret længere.
Skriv gerne til mig om det du ikke har lyst til at skrive om i kommentarfelterne.
Min e-mail (let krypteret af hensyn til spam):
idengradlevende snabel-a gmail.com
12. februar 2007 at 2:44 am
Hej!
Lever med tankerne om min gode og rare mor. Kvinden som lærte mig godt fra skidt. Fødte mig i smert og smertedes når jeg havde ondt. Hun som forsøgt at redde mig fra at drukne i livet og alkohol. Hun lykkedes om nogen. Så klog hun var, som menneske, som mor. Har mange dejlige minder om hende og min opvækst. Mange smertende minder fra barndommen som jeg ikke vil klandre hende. Jeg elskede hende som levende, jeg vil elske hende altid efter hendes død. Nu og altid. Kæmper for at beholde min far. Ung af sind, i sorg endnu. Vi bærer hende jorden rundt på havet om de højere magter tillader det. Hun er kun væk for øjet. Levende i mit sind. Hun kan aldrig dø min mor. Det har hun selv sørget for. Elsker dig for evigt Mor.
Din ene søn, din arv og eftertid på jorden Henrik.
12. februar 2007 at 12:32 pm
Hej Henrik,
“Hun er kun væk for øjet” - du rammer så meget plet med denne sætning, at jeg sidder her og bliver forunderligt glad. For det er jo sådan det er. Tusind tak for dine ord til din mor, og til alle os andre.