Undertitlen på denne blog–”Det første år efter min mors død”–begynder at have udlevet sin værnepligt: Året afrundes i denne uge, hvor det er et år siden hun døde. Den lange vandring (eller rettere, for mit vedkommende, kravling) mod at blive levende igen har den seneste uge fået et helt særligt skæbneironisk twist, fordi min farmor døde forleden og skal begraves…ja, på min mors dødsdag. For som min søster sagde “vi kan lige så godt få det hele overstået på én dag”.
Måske bliver cirklen sluttet på denne måde? Hvis den overhovedet kan?
Min oprindelige tanke var at passivere bloggen efter et år, måske oven i købet slette den. Men jeg kan se på søgeordene, at der er mange, der søger på “min mor er død”, og det tyder på, at der er andre derude, der vil kunne have glæde af, at bloggen stadig eksisterer. Derfor vil jeg lade den fortsætte, dog uden indlæg fra min side. Nu er mit sørgeår ved at være slut.
15. august 2007 at 6:51 pm
Tænk, at det allerede er et år siden, din mor døde. Det har været rart at kunne følge dine tanker og din sorgbearbejdning (og alle de andre skæve indslag, der har handlet mere om tilværelsens skønheder sådan helt generelt) - og jeg har håber også, at det har hjulpet dig efter hensigten.
7. oktober 2007 at 12:28 am
Har ikke helt fulgt dig et år, sådan mere på tværs. min mor er her stadig, og det er jeg glad for. takker dig for din insigt, når min tid kommer.dine poster har bragt lys..tror jeg..
Giv besked hvis du bliver ved med at skrive blog.
bla bla
T
7. oktober 2007 at 1:14 pm
Jeg er glad for at høre, at indlæggene har bragt en form for lys.
Tak for dine ord.
3. juli 2008 at 5:22 pm
Tak for dine ord…
det varmer og giver solskind… her i sorgens stund… min mor som jeg var meget tilknytte til hinanden da hun døde 09-06-08, hun var tømt for energi og svag de sidste 2 år… men altid var der undskyldninger om at det var hendes osteporose, for små nyre der var skyld i det osv.,
men 01-06-08 bad hun mig ringe til vagtlægen, hun blev indlagt med det samme med “tarmslyng” hun blev skannet og lægerene havde konstatert bugspytkirtel kræft… i løbet af en uge døde hun… hendes aller sidst ord/skrig da hun gik bort var: NEEEJJJJJJ jeg overnattede de sidste 2 nætter på sygehuset……… det gik stærk til sidst… på trods af at jeg er
Overbevist om at kræften begyndte i det små for et par år siden…
jeg jeg har de sidste mange år hjulpet hende med det praktiske, indkøb, lidt tøjvask og luftning af hendes elskede hund næsten hver dag (og hun har så sandlig også hjulpet mig i mit liv.. ja endnu mere)
det en svær tid lige nu… især når man står alene med alt vedr. en begravelse og det der høre til… hendes kærlige hund kan jeg ikke have i min nuværende bolig… så oven i sorgen og arbejdet med begravelsen… er jeg nu igang med at finde en anden bolig der tillader dyr..og har heldigvis nu fundet en så hunden kan leve vidrer med en lille have som den er vandt til… det fortjener den… med alle de lykkelig og lyse timer den har givet min mor i ca 12 år.
Det nu snart en mdn. siden dødsfaldet (jeg skriver i dag 03-07-08)sorgen er FORSAT STOR.
TAK FOR ALT MOR.
Og tak for denne smukke side
og må held, lykke og lys skinne på jer alle :).
Kærlig hilsen
Michael Christian.