13. maj 2007
Oj, jeg kunne altså ikke lade være:
Note to Self: Nu må det snart være slut med denne stædige insisteren på kridtets fortrinligheder.
13. maj 2007
Oj, jeg kunne altså ikke lade være:
Note to Self: Nu må det snart være slut med denne stædige insisteren på kridtets fortrinligheder.
13. maj 2007 at 8:21 pm
Elegant at dino’en udgør afslutningen på ordet (og måske teksten?)
Fotos af beskrevne tavler er lidt fascinerende. Det dynamiske, levende som kan ændres der lige for øjnene af en og sandsynligvis udviskes inden dagen er omme - kombineret med et foto som er principielt uforanderligt. Egentlig fotoets mysterie. Måske skulle man tage flere billeder af vand - det må vel næsten være det mest foranderlige…?
Håber dette er starten på en “videoblog” med kridtskriblerier. Enten fotos eller levende billeder
13. maj 2007 at 10:17 pm
Jeg skal hilse fra Dino El Plastico og sige, at den syntes det var interessant at agere bogstav. Især fordi M smager af Mer’.
Der er noget om det der med det uforanderlige øjebliksbillede, som ikke kan editeres, netop når det, der er afbilledet, essentielt er foranderligt.
Prøv at se Cyclone Bills vand-billede her, og se hvordan han netop fanger det gennemsigtigt foranderlige i et øjeblik af fiksering.
Der er også mange andre vandbilleder på Share A Brainwave, som er værd at kigge nærmere på.
Og kridtblog-idéen er slet ikke tosset. Skal lige have kridtet banen op!
13. maj 2007 at 10:50 pm
Mærkeligt nok virker billeder af (halv-?)beskrevne tavler mere provokerende end billeder af vand… Måske som du skriver: tavler kan editeres. De lægger op til interaktion. Hvor imod vand ændrer sig helt af sig selv…