Musikprogrammet på DR2 kæder musik sammen på tværs af genrer ved at indkredse et tema. Her til aften var temaet melankoli, som bl.a. Joan Wasser (fra Joan As Police Woman) bidrog til at udforske.
For snart ti år siden mistede Joan Wasser sin kæreste, Jeff Buckley, og hun taler om hvad det har betydet for hendes musik og hendes evne til at værdsætte det liv der er.
Som Kurt Thorsen på sand diva-vis proklamerede til et samlet presskorps:
“Her har I mig tilbage”
(uden sammenligninger i øvrigt! ).
Jo, levende er tilbage. Men det går ikke tilbage for mig lige nu - derimod går det fremad. Jeg fik i dag den sødeste mail fra en medsøster, som også har mistet en af sine forældre og som gav udtryk for ønske om at høre mere om processen her, hvilket fik mig til at indse, at jeg ikke har blogget den seneste måned. Det skyldes ganske enkelt, at det går rigtig, rigtig godt lige nu, og at jeg for første gang siden min mor døde kan se og sige, at himmelen er blå.
Så derfor: Tak, ukendte. Du er ukendt, ikke fremmed. Da jeg læste din mail, forstod jeg, at ingen kan være fuldkommen fremmede for hinanden, når vi deler menneskelige grundvilkår: Vi kan elske, vi kan miste.
).
