Meget godt kan jeg sige om Laleh:
Hun har en særlig stemme. Hun skriver og spiller alle sine sange selv, og hun skriver både på svensk, engelsk og farsi. Kun 23 år gammel er hun, og hun mestrer både den stille introspektive popsang, det der er mere knald på - og søreme om hun ikke også kan synge sig op i Cornelis Vreeswijks division med humor og sans for historiefortælling.
Og så spiller hun i Vega på tirsdag. Jeg går og glæder mig (ikke mindst fordi jeg sidste år tog til Lund for at høre hende, og da jeg stod foran Mejeriet, fandt jeg ud af at Laleh var syg og koncerten var aflyst).
Live Tomorrow
It’s cold around me, the night is young
The sun has fallen and I’ve become
The lonely one
The moon is dancing among the clouds
And my knees are shaking,
And my dreams are breaking
But I know I live
But i know i live, today
I know we could live tomorrow
But I know I live today
I know we could live tomorrow
But I don’t think we should wait, no…
I know we could…
Taking my life in my hands!
(The power who has it?)
Taking my life in my hands!
(The power who has it?)
I don’t like to wait!
No, no, It’s happening, It’s happening…
No, i don’t like to wait!
no, no, It’s happening, It’s happening…
I know we could live tomorrow
But I know I live today!
I know we could live tomorrow
But I don’t think we should wait!
16. februar 2007 at 6:52 am
Det er en rigtig god sang , måske en af mine favoritter , teksten er rigtig god , første gang jeg hørte den, troede jeg faktisk det var et ældre nummer, man bare ikke havde lagt mærke til , og jeg var slet ikke klar over hun var svensk.
Smuk sang , smuk kvinde.
16. februar 2007 at 11:00 am
Åh ja, smuk sang og smuk kvinde. Hun har en fantastisk tilværelse i rummet, poetisk og cool på en og samme gang – hvor mange kan man egentlig sige dét om? Generøs med sig selv er hun også, det var tydeligt til koncerten forleden, hvor hun hele tiden havde god kontakt til publikum.