“Hvad glæder du dig allermest til i livet?” spurgte min syv-årige filosof i dag, og spørgsmålet gav stof til eftertanke. Det holdt dog ikke længe med den eftertænksomhed, for syv-årige filosoffer kræver hurtig afregning – så jeg mumlede et eller andet med, at jeg jo ikke ved, hvad jeg kan forvente af fremtiden, og derfor er det svært at glæde sig til noget specifikt.
Hans egne forventningsglæder handler om at komme i 2. klasse [sic 
]. Når man er voksen, er livet bare ikke helt så forudsigeligt (og det er det egentlig heller ikke, når man er barn; det er bare lettere at bilde sig det ind).
Hvor jeg ikke kan glæde mig til noget helt konkret, fordi jeg ikke ved om det sker, så er der imidlertid en række ting jeg formoder og håber jeg vil kunne glæde mig over i en fremtid, nær eller fjern:
- At mine drenge og jeg kan bevare vores daglige undren over det vi møder og stille stadigt flere spørgsmål.
- At jeg på et tidspunkt kommer til at dele min begejstring for sprog med børn som deres lærer.
- At semikolon stadig er en eksistentiel mulighed, når jeg er gammel: At kunne være delvist eftertænksom, delvist definerende, men aldrig noget absolut.
- At kastanjen udenfor mit vindue på et tidspunkt inden længe beslutter sig til at springe ud og blive en overdådig krinolinekjole.
- At filosoffen og den tre-årige lilleputfilosof kommer i 2. og 3. og 4. og 5. … og forhåbentligvis stadig vil synes det er mindblowing at beskæftige sig med alt det man gør i skolen.
Der er dog lige to styks, som jeg helt konkret kan svare, at jeg er næsten sikker på kommer til at ske, og jeg glæder mig som et lille barn – måske er det som at begynde i 2. klasse?
- At Rufus Wainwrights næste studiealbum Release the Stars kommer d. 15. maj og hans Judy Garland-show udkommer på CD til september.
- At Harry Potter and the Deathly Hallows udkommer d. 21. juli.
