Der er gået alt for lang tid siden jeg sidst skrev noget på min egen blog. Efter en periode på dejligt mange uger, hvor det er gået fremad med stormskridt, har jeg den seneste uge bare været ked, ked, ked. Sådan rigtigt ked af det. På den der måde, hvor tårer og tanker står ud af hovedet, i alle retninger og uden mening eller mål. Det er sådan det har været. Og jeg som ellers har tænkt, at det var en sjælden gave at kunne gå og være så glad her i neurotiske, nøjsomme november. Men det var en stakket frist - og vel egentlig ikke så underligt, her tre måneder efter min mor døde.

Måske var det jeg havde brug for egentlig bare en pause? Men nu er jeg tilbage igen med fornyet kraft.

Dette var mit svar til Udfordringen - dette var nr. 6 af slagsen, men mit første bidrag. Og kun 21 timer for sent på den :-)