Rachel skriver i sin blog om gode børnebøger om døden, og det er såklart et ganske oplagt emne at tage op her også. Blandt en række bøger har særligt “Farvel Hr. Muffin” været en god bog at læse med min yngste søn på tre, fordi den er fuld af billeder, som en treårig kan forholde sig til. Billeder af en der er gammel, billeder af at se tilbage på sit liv, billeder af at være død. Det der med at den døde er der fysisk, men er helt kold og stille, det er altså en hård nyser at forstå for en treårig. Der kan det være belejligt med noget, der uden omsvøb viser en død, viser en kiste – ja, ganske enkelt viser hvad det handler om. Man skal ikke være så floromvunden med små børn, for ellers bliver de snotforvirrede.
Min store dreng på syv holder meget af Brødrene Løvehjerte, og her har jeg også selv som barn fundet stor trøst og en form for forklaring i Astrid Lindgrens sekulære reinkarnationsunivers, Nangijala/Nangilima.
Har du høstet erfaringer med bøger om døden, skrevet på en måde, så børn bliver grebet/berørt/oplyst/forløst?
Del gerne din høst med os her 
2. november 2006 at 10:46 am
Jeg kan anbefale Glenn Ringtveds “Græd blot hjerte” og til dels også Kim Fupz’ “Så blev farfar et spøgelse”.
3. november 2006 at 12:18 pm
Min mor læste “Den lille pige med svovlstikkerne” højt for mig, og jeg forstod godt nok, at døden er noget meget sørgeligt – for hun græd og hulkede sig altid igennem den sidste halve side …
24. februar 2007 at 10:44 am
[...] levende under Død , Spørgsmål , Tabu , Billeder , Litteratur Jeg har tidligere skrevet om børnebøger om døden. I dagens bogtillæg i Politiken anmeldes Wolf Erlbruchs billedbog And, Døden og Tulipanen [...]