Året har 16 måneder: November
december, januar, februar, marts, april
maj, juni, juli, august, september
oktober, november, november, november, november.Henrik Nordbrandt: Håndens skælven i november, 1986
Det er blevet november og sent efterår og mørkt. Jorden går i dvale. Sindet ligeså, måske. Hvis jeg tillader det.
Mørk er november og løvfaldet slut,
vandet begynder at fryse,
lyset fra solen og blomsterne brudt -
da må vort hjerte selv lyse.
Synge vil vi, legen er magt,
mer end beregning, forstand og foragt
værn mod det sorte og tomme.
Om der svæver dødelig dræ,
vil vi dog elske – og plante et træ:
frugter kan uspået komme.Thorkild Bjørnvig, til Baaring højskoles indvielse, 1959
6. november 2006 at 10:41 am
For mig har november altid haft en duft af død over sig. Fornemmelsen af at alt, hvad der er godt og smukt lukker ned – går i dvale.
Men alligevel må jeg som voksen også sige, at jeg er begyndt at sætte pris på den første inde-stearinlys-fordybelses-det-er-ok-at-skutte-sig-lidt-i-sofaen-når-det-regner stemning, som november varsler. Og lur mig, om ikke november også er en rigtig god bloggemåned – stemningen passer meget godt til skrivebordshygge og eftertænksomhed.
Jeg frygter sådanset mere januar og februar – when the november-novelty has warn off…
6. november 2006 at 5:42 pm
Den dødsduftende dvale: Dyng, degenerering, dårligdomme.
Mærkeligt at noget kan vokse af dette. Men det kan det.
4. november 2008 at 10:26 am
Konkretisering af mørke, tab og fremmedhed…
AFSKED
Snart maser nattens gletcher
parkerne tomme -
kroppene drejer mod kulden
spredes i gadernes væv
forsvinder i lygternes faldende hvidt;
genkender ikke hinanden
i lukket november.
(Søren Ulrik Thomsen – Cityslang 1981)
(Uddrag)
Det værste er når en hemmelig dør i tapetet går op og man stirrer direkte ind i det rum hvor mørket til de kommende vintre står stablet.
(Søren Ulrik Thomsen – Det værste og det bedste 2002)