Vi går ind i dødens sæson i dag.

I Mexico fejrer de også de døde i disse dage. Overleveret fra generation til generation siden aztekerne, er Día de los Muertos - de dødes dag - en dag, hvor de døde æres. I stedet for at dyrke frygten for døden, er de dødes dag blevet til en festdag, hvor livets fortsættelse i døden fejres, blandt andet med overdådigt udsmykkede kranier.

Photobucket - Video and Image Hosting

Med min protestantiske kulturbaggrund sidder jeg og bliver lidt misundelig, men til min store glæde minder min wikilæsning mig om, at man i Sverige rent faktisk også fejrer allhelgonahelg, altså allehelgensweekend, netop i den førstkommende weekend.

Jeg kan godt huske det fra dengang jeg boede der og gik en tur med mine venner den aften: Lysene på kirkegården. Roen. Efterårsmørket og den kolde luft.

Vid allhelgonahelgen skapar minnesljusen en märklig stämning av eftertanke, tacksamhet och sorg när vi går längs gravstensraderna. Stumma stenbudskap ger antydningar om liv som har gått. Bakom de korta texterna kan man ana både glädje och sorg, både tacksamhet och smärta. Strävan och kamp skymtar under mossan på stenar från sekelskiftet, som vi försöker tyda mellan ljuslågornas dansande skuggor. Ett försvunnet samhälle stiger fram i de fina titlarna som skimrar i guld på svart marmor. Här möts liv och död, gammalt och nytt, då och nu.

Jeg havde bare ingen at sørge over dengang. Det har jeg nu. Så jeg ved godt hvor jeg skal hen på lørdag, og jeg ser frem til det. For dér er et af de rum jeg har efterlyst. Et rum til bare at sidde og tænde lys og tænke.