Hallelujah er oprindeligt skrevet af Leonard Cohen. For hver gang han selv spiller den til en koncert, kommer der nye ord i teksten, efterhånden som han selv kommer til nye erkendelser. Sådan er Leonard Cohens sangskrivning. Han er en sand mester.

På sin debut-LP Grace sang Jeff Buckley denne sang med en smertelig skønhed, som jeg ikke har hørt i andre udgaver af sangen (og der er ellers lavet mange versioner - blandt andet af John Cale, kd lang, Cæcilie Norby og ikke mindst Rufus Wainwright, som jeg holder særdeles meget af).

Leonard Cohen har om sangen sagt: “I wanted to indicate that Hallelujah can come out of things that have nothing to do with religion.”

På denne baggrund, altså at sangen også handler om et sekulært hallelujah, siger han endvidere: “Hallelujah is a Hebrew word which means `Glory to the Lord.´ The song explains that many kinds of Hallelujahs do exist. I say: `All the perfect and broken Hallelujahs have an equal value.´ It’s, as I say, a desire to affirm my faith in life, not in some formal religious way but with enthusiasm, with emotion.”

Hallelujah er ikke kun et begejstret råb fra en troende, men det refererer til når vi kommer nærmere vores egen eksistens, på godt og ondt, og det er der grund til at lovprise.

Også selvom det gør ondt, ondt, ondt.

Jeff Buckleys version af Leonard Cohens Hallelujah

Well I heard there was a secret chord
That David played, and it pleased the Lord
But you don’t really care for music, do you?
Well it goes like this
The fourth, the fifth
The minor fall, the major lift
The baffled king composing Hallelujah
Hallelujah

Your faith was strong but you needed proof
You saw her bathing on the roof
Her beauty and the moonlight overthrew you
She tied you to her kitchen chair
She broke your throne and she cut your hair
And from your lips she drew the Hallelujah
Hallelujah

Well baby I’ve been here before
I’ve seen this room and I’ve walked this floor
You know, I used to live alone before I knew you
And I’ve seen your flag on the marble arch
And Love is not a victory march
It’s a cold and it’s a broken Hallelujah
Hallelujah

Well there was a time when you let me know
What’s really going on below
But now you never show that to me do you?
But remember when I moved in you
And the holy dove was moving too
And every breath we drew is Hallelujah
Hallelujah

Maybe there’s a God above
But all I’ve ever learned from love
Was how to shoot somebody who outdrew you
And it’s not a cry that you hear at night
It’s not somebody who’s seen the light
It’s a cold and it’s a broken Hallelujah
Hallelujah

—

Læg mærke til, at JB hører og synger sangen, så den rent faktisk kommer til at rime på Hallelujah: “But you don’t really care for music, do ya?” og “Her beauty and the moonlight overthrew ya” etc. Det er der ikke nogen af de andre, der gør, inkl. LC selv (det er en afficionados lod at gøre opmærksom på sligt).

Og hvad betyder så denne sang for mig? Måske er det for voldsomt at sige “alt”, for der er så sandeligt også andre sange, der snor sig omkring den usynlige tråd, der forbinder mit øre med mit inderste. Men jo, den betyder meget.

Der er genklang. Der er genkendelse. Et væld af sindstilstande findes i sangen, i teksten, i Jeff Buckleys udtryksfulde stemme - angelisk og martret som den er, på én og samme gang. Det er lovprisning af eksistensen på godt og ondt.